KONTROLAFGIFTER

Dine klagemuligheder

Har du modtaget en P-afgift, som du mener er uberettiget?

Q-Park er tilsluttet Parkeringsklagenævnet

Alle private parkeringsselskaber skal være tilsluttet Parkeringsklagenævnet for at kunne pålægge parkeringsafgifter lovligt. 

Parkeringsklagenævnet giver dig en mulighed for at få din sag prøvet uden at gå til domstolene. Du skal dog stadig først klage til Q-Park – eller det selskab, som har pålagt dig en P-afgift – inden du kan anke din sag til Parkeringsklagenævnet. 

Jeg vil gerne anke til Parkeringsklagenævnet – hvad skal jeg gøre?

Først skal du klage til Q-Park. Det gør du via vores online formular lige her. Dit svar kommer med posten, når vores sagsbehandler har vurderet din sag.

Hvis du ikke er enig i vores afgørelse, kan du anke sagen til Parkeringsklagenævnet, eller du kan sende en klage mere til os – det gør du også via vores klageformular lige her. Så vil en ny sagsbehandler vurdere din sag. Svaret kommer igen med posten. 

Du bestemmer altså selv, om du vil anke til Parkeringsklagenævnet efter din første eller anden klage til Q-Park.

Til venstre kan du se en detaljeret gennemgang af dine klagemuligheder. 

 

 

Vil du klage over en kontrolafgift? Sådan gør du:

 

1  Indsend en skriftlig klage til Q-Park og lad vores sagsbehandlere vurdere din sag. 

For at sikre den bedst mulige sagsbehandling, modtager vi kun skriftlige klager. Du skal indsende din klage via vores klageformular, som du finder lige her.

Når vores sagsbehandlere har gennemgået din sag, får du vores afgørelse på skrift med posten. 

BEMÆRK: Grundet GDPR er det kun føreren af det køretøj, som har modtaget kontrolafgiften, som kan klage over den. Derfor skal du som fører af køretøjet oplyse dit fulde navn og adresse samt afgiftsnummer for at få din klage behandlet - hvad enten det er via klageformular, fysisk brev eller e-mail. Vi kan ikke behandle en klage, som ikke indeholder disse oplysninger, hvorfor indkrævningsprocessen vil fortsætte uforstyrret.

Klager fra tredjemand behandles kun ved fremsendelse af en gyldig, skriftlig fuldmagt fra føreren af køretøjet.

 

2  Indsend endnu en skriftlig klage
Hvis du ikke er enig i vores afgørelse af din første klage, har du mulighed for at få en ny sagsbehandlers vurdering af din sag. Det gør du ved at indsende endnu en klage. Din anden klage skal indsendes skriftligt via klageformularen på vores hjemmeside præcis som den første klage. Find klageformularen her.

Når sagsbehandleren har gennemgået din klage, får du en ny afgørelse på skrift med posten. 

Alternativt kan du vælge at indbringe din klage for Parkeringsklagenævnet. Se punkt 3 nedenfor.


3  Eller indbring din klage for Parkeringsklagenævnet
Hvis du ikke er tilfreds med vores afgørelse, har du mulighed for at indbringe din klage for Parkeringsklagenævnet. Det kan du vælge at gøre allerede, når vi har behandlet din klage én gang. Du kan også vælge at lade os behandle din klage to gange, inden du anker til Parkeringsklagenævnet. 

Det koster DKK 175 at få din sag behandlet i Parkeringsklagenævnet. Hvis du får medhold, får du pengene tilbage. Du kan se alle detaljer og indsende din klage via Parkeringsklagenævnets hjemmeside – www.parkeringsklagenævnet.dk

 

Bemærk: Du kan kun anke afgørelser til Parkeringsklagenævnet for afgifter udstedt efter 1. juli 2018.

Bemærk: Kontrolafgifterne i sagerne fra Højesteret var pålagt af Københavns Kommune i henhold til bekendtgørelsen om parkering på offentlige veje og Højesteret har således afgjort sager på en bedømmelse af, hvorvidt der var grundlag for at fastholde afgifterne, når der var bevis for betaling, i henhold til samme bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse finder som navnet angiver ikke anvendelse på privat område og er således heller ikke relevant i forhold kontrolafgifter pålagt på privat område.

 

Se, hvordan vi behandler personoplysninger på www.q-park.dk/privacy

 

 

arrow